Ude af karantæne

10. maj 2017 10:26 , af Trylle Arnfred

Den 4. maj 2017 kunne Frederiksværk rideklub meddele, at klubben på rekord tid er kommet ud af den karantæne, klubben blev sat i, da der i april blev konstrateret et tilfælde af kværke i stalden.
En lynhurtig isolation blev iværksat af den pågældende hest, samt to heste der var under mistanke, der dog ikke var omfattet af smitten. Ingen chancer blev taget.

I selve karantæne perioden havde stedets heste kun adgang til egne staldafsnit, faste foldtider, naboer på fold mm.
Håndsprit tilgængelig i samtlige staldafsnit ved håndtering af hestene. Samt en overvågenhed fra alle brugerne af centeret, begrænsede en evt spredning af bakterien.

Der blev i hele perioden taget dagligt temperatur på samtlige heste, og under skarp bevågenhed af dyrlægerne Sarah Krasnik Kjems og HC Matthiesen fra Hørsholm Hestepraksis.

Samtlige stalde, ialt 75 bokse blev vasket ned med en industri hedvandsrenser, med opblandet antibakterielt vand.

En kæmpe indsats fra klubbens flittige pensionærer, medlemmer og ansatte, gjorde at man via en fælles indsats, hurtigt fik renset alt ned, boksene olieret og fik heste tilbage i staldafsnittene.
Kun få personer havde havde adgang til karantæne stalden og her blev båret beskyttelsesdragt, overtrækssko og handsker for ikke at trække evt. smitte med rundt på centeret

Klubben er naturligvis utrolig kede af, at måtte aflyse deres store landsstævne, som SIV har været så gæve at afvikle den kommende weekend.
Ridecenteret håber og arbejder på, at det bliver muligt at få tildelt en ny landsstævne termin til september.